Paulus-samfundet - Generalforsamling

Referat fra årsmøde og generalforsamling
lørdag den 28. januar 2006 i Mørkhøj

Dagen blev indledt med gudstjeneste ved professor, dr. theol Theodor Jørgensen. Efter buffet-serveret frokost, anrettet af Betlehemsgruppen, fortalte Connie Meyer og Maria Nenarokova om den aktuelle situation i Rusland, spec. Moskva.

Connie Meyer
Connie fortalte om et år med rejser i mange retninger og en travl hverdag i omgang med mennesker, der var blevet ramt hårdt på eksistens og helbred.

Maria Nenarokova
Samme tema behandlede Maria med sin omtale af de økonomiske vilkår: Mange fattige var blevet fattigere, og mellemklassen er også siden pengereformen 1998 blevet svækket økonomisk. Et led i denne udvikling er, at på landet er de ældre ofte af bedre helbred, fordi de oftest har en køkkenhave med grøntsager, eller de kan nyde mælken fra en ged. De muligheder mangler i byerne. Så der er stadig og som altid brug for hjælp især til de socialt svagest stillede familier og grupper.

Generalforsamlingen
1. Valg af dirigent
Formanden bød velkommen og foreslog Kirsten Jansen som dirigent. Kirsten Jansen blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var retteligt indkaldt og beslutningsdygtig.

2. Formandens beretning
Den blev fremført med støtte i omdelte kopier. Som dagens to talere tidligere fremhævede formanden det vedvarende behov for Paulus-Samfundets indsats i Moskva og samlede på det grundlag sin beretning om Paulus-Samfundet i nogle hovedpunkter:

a) Kassereren: Vedtægtsændringer åbnede muligheden for Alice Carstensen som kasserer udefra. Sygdom hindrede hende i at overtage, søster Gunny Petersen trådte igen til, og fra nu af har Anker Nyborg Nielsen, Gedved, overtaget posten.

b) Bestyrelsen: Et ønskeligt medlemstal på 500 vil betyde en styrkelse
m. h. t. både ressourcer og økonomi. Bestyrelsen søger etableret et fast netværk i Moskva til efterhånden at overtage arbejdet. Og så har bestyrelsen tilmeldt Paulus-Samfundet til organisationen Projektrådgivningen i Århus, der rådgiver, laver kurser og støtter humanitære, frivillige hjælpeorganisationer.

c) Ikonrejse til Rusland: Via Løgumkloster Højskole blev en sådan gennemført i 2005; den havde også kontakt til Paulus-Samfundet i Moskva med besøg i private hjem som et af den turs højdepunkter. En lignende rejse gennemføres i 2006.

d) Volontører: To volontører fra Forsvarsakademiet har haft praktisk tjeneste i Moskva for at forbedre deres russiske sprogkundskaber. Og nye volontører følger efter i indeværende år.

e) Trods beskeden størrelse øver Østjysk gruppe en energisk indsats,
bl. a. med et egnsmøde i Aalborg i Budolfi sogns menighedslokaler. Måske munder dette ud i en Nordjyllands gruppe.

f) 5 Nyhedsbreve er udsendt, og Benny Berg er efterhånden redaktør; også hjemmesiden med Kirsten Jansen som webmaster er en anden stadig kilde til information. På begge fronter appelleres til medlemmernes opmærksomme medvirken med bidrag. Endvidere er udarbejdet en praktisk lille folder til kopiering med vigtig information om Paulus-Samfundets personer, program og projekter. Den kan fås hos bestyrelsen.

g) Økonomi.: Tak for stor hjælp med bidrag i trængselsperioder igennem det forløbne år. Og vi glæder os også over kr. 100.000, - fra Tips og Lotto til ”mad, tøj og medicin”. Også vore to revisorer fortjener stor tak. Søster Gunny sukker over medlemmer, der forsømmer at indbetale deres kontingenter. Og ellers tak til vore trofaste medlemmer for hjælp i dette arbejde, der gør en forskel i Moskva. Formandens beretning indgår som bilag til referatet.

3. Aflæggelse af årsberetning med revisionspåtegning
Søster Gunny Pedersen redegjorde for årsregnskabet 2005, som var delt om i kopi:
Hovedtallene ser således ud:
Samlede indtægter: kr. 376.538,97
Samlede udgifter: kr. 394.821.95
Årets resultat:- kr. 18.282,98

Med regnskabet fulgte dokumentet: ”Paulus-Samfundet – Årsregnskab 2005” med kasserer søster Gunnys, revisor Lis Wegeners og revisor Trude-Marie Petersens samt 6 bestyrelsesmedlemmers underskrifter. Det 7. bestyrelsesmedlem er på besøg i udlandet.

Dirigenten indstillede derfor til generalforsamlingen, at regnskabet godkendes med forbehold for manglende underskrift og med forbehold for revisorernes gennemgang af bilag. De manglende forhold skal være bragt i orden senest den 15. marts 2006. Såfremt underskrift samt blank revisionspåtegning ikke foreligger denne dato, skal der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling. Generalforsamlingen tilsluttede sig dirigentens indstilling. Det udleverede regnskab med påtegninger indgår som bilag til referatet.

4. Fastsættelse af kontingent.
Kontingent 2006 forbliver uændret: kr. 250, - pr. person, kr. 150, - pr. pensionist og kr. 100, - pr. studerende.

Formanden benyttede dette punkt til at redegøre for den omformning af girokort til Paulus-Samfundet, der er ved at være udarbejdet. Der vil blive mulighed for at afkrydse til kontingent, gavebidrag, projektbidrag
o. a.

5. Behandling af emner og forslag
Der var ikke tilgået bestyrelsen noget emne eller forslag.

6. Valg af medlemmer til bestyrelsen
Bestyrelsesmedlemmer på valg er: Edel Brus Mikkelsen, Kirsten Trollegaard Jørgensen og Torsten Junge. Førstnævnte ønskede ikke genvalg og blev takket af formanden for værdifuld indsat igennem mange år. De to øvrige modtog genvalg og som nyt bestyrelsesmedlem blev valgt Benny Berg, der også fortsætter som fundraiser.

7. Valg af 2 suppleanter
Kirsten Jansen genopstiller ikke som suppleant. Opstillet og valgt blev Hans Jørgen Hansen og Vera Mortensen.

8. Valg af 2 revisorer blandt medlemmerne eller antagelse af professionelt revisionsfirma
De tidligere valgte revisorer Lis Wegener og Trude-Maria Petersen modtog genvalg.

9. Eventuelt
a) Formanden annoncerede som datoen for næste årsmøde:
Lørdag den 3. februar 2007. Østjysk gruppe fastsætter selv sin dato for årsmøde.

b) Birgitte Tolstrup efterlyste links på Google til Paulus-Samfundets hjemmeside. På søgeordet ”Paulus-Samfundet” på Googles kommer kun ældre artikler og en enkelt henvisning frem. Kirsten Jansen svarede, at det har været søgt at få Googles til at linke til PS-hjemmesiden, men det gør portalen kun, hvis der linkes til PS- hjemmesiden fra andre hjemmesider. Kirsten vil derfor nu – når hjemmesiden er ajourført efter generalforsamlingen – tage kontakt til relevante hjemmesider med
anmodning om link til PS-hjemmesiden.

c) Ilma Ingeman Nielsen spurgte om at få 2 eller flere Nyhedsbreve tilsendt til reklame, for det koster 2 kroner at kopiere på biblioteket. Hertil er at sige, at dén kopiering er en høj pris, andre steder er det billigere. Men det skulle være muligt at få et par nyhedsbreve i reklameøjemed.

Referat ved Poul Bjerregaard

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Kirsten Jansen
Dirigent

***

Formandens beretning
v/sognepræst Birgitte Thyssen

Der har i Kristeligt Dagblad været en artikelserie om Troens Europa, hvor man har taget ”temperatur” på kirke og tro i dagens Europa. Mange steder kan man som hos os tale om en øget afstand mellem kirke og folk, og mange lever deres liv uden at skænke Gud en tanke. Det gælder sikkert også i Rusland. Samtidig har der været artikler om den russisk-ortodokse kirkes betydning for mange også i dag, og om hvordan præsten spiller en rolle i folks hverdag, ligesom antallet af kirkegængere er steget i de seneste år. Og det er ikke kun gamle koner med tørklæder, der kommer, men også yngre mennesker. Her knap to årtier efter glasnost og perestrojka er det jo glædeligt, at kirken stadig taler ind i menneskers liv.

En anden side af den russiske hverdag er nemlig materialisme med voksende velstand for nogen og voksende fattigdom for andre. Nogen bliver rigere, mens mange flere ikke får del i det økonomiske opsving og lever under kummerlige forhold som følge af samfundsomlægningen. De klarede sig under det gamle system, men er ikke kommet med på velstandsvognen og oplever økonomisk deroute i det nye Rusland. Situationen er ikke, som det i sin tid hed hos Grundtvig: ”At få har for meget og færre for lidt”. Nej, her har nogen (for) meget og mange flere for lidt.

Derfor giver det fortsat god mening at yde en indsats i Paulus-Samfundet. Der er stadig hårdt brug for materiel hjælp. Til gavn for dem, der har for lidt, og dem, der slet ingenting har. En sagde til mig for nyligt: Det, I laver, er jo kun en dråbe i havet! Hvortil jeg måtte svare: Ja, men havet består af dråber. Hver dråbe tæller, og uden dråber intet hav. Det nytter noget, hver gang et menneske eller en familie hjælpes til en lidt bedre tilværelse.

Kassereren
Ved den ekstraordinære generalforsamling fik vi en vedtægtsændring, som tillader at have en kasserer uden for bestyrelsen. Vi fik også en ny kasserer, Alice Carstensen, men sygdom gjorde, at hun efter sommer måtte sige opgaven fra sig. Heldigvis trådte s. Gunny til og klarede resten af året, hvilket var flot, og denne heltemodige indsats vil vi gerne sige tak for.
Bestyrelsen har brugt en del kræfter på at finde en mere permanent ordning, og det lykkedes, idet Anker Nyborg Nielsen, Gedved, har påtaget sig opgaven efter generalforsamlingen. Aage Kramp, hans fætter, som er advokat med stort kendskab til Rusland, fik etableret kontakten og vil selv hjælpe PS med forskellig juridisk bistand. I bestyrelsen er vi lettede og glade for denne ordning og ser frem til samarbejdet med dem begge.

Bestyrelsen
Nu vi er ved bestyrelsen, kan det nævnes, at vi har brugt en del tid til at tale om, hvordan vi får flere medlemmer. Vores ønske er jo at nå 500, hvilket ud over øgede menneskelige og økonomiske ressourcer vil betyde, at gaver til PS kan trækkes direkte fra uden at ulejlige. Dialogcenteret. Her har vi brug for kreative ideer. Vi har drøftet PS’ identitet og videre skæbne i Rusland og stiler mod, at der i løbet af de næste par år etableres et fast netværk i Moskva med en lokalkomité og et repræsentantskab, som efterhånden kan overtage arbejdet. Det er vigtigt at nå en så bred kreds som muligt, så arbejdet kommer mennesker til gavn, som virkelig trænger til en håndsrækning.

For at blive bedre til det har vi meldt os ind Projektrådgivningen i Århus. Det er en organisation, som rådgiver, laver kurser for og støtter humanitære frivillige hjælpeorganisationer. Vi deltager i en workshop primo februar.

Ikonrrejse til Rusland
Også i sommer var en gruppe på knap 40 mennesker under ledelse af Henning og Jacob Nørhøj i Moskva med henblik på at studere ikoner og kirkens liturgi og menighedsliv. Turen organiseredes via Løgumkloster Højskole, som forud holdt en uges forberedelseskursus. Programmet omfattede også et møde med Paulus-Samfundet og Connie Meyer, som havde arrangeret besøg i private hjem, hvilket blev turens højdepunkt, samt deltagelse i gudstjeneste i Tro, Håb og Visdoms Kirken og et besøg i et moderne ikonværksted. En lignende rejse arrangeres i sommeren 2006.

Volontører
Der har via Forsvarsakademiet været to volontører, Emilie Tang Kirk og Simon Ekelund Nielsen, i praktik i Paulus-Samfundet hos Connie Meyer. De er sprogofficerer og var i Moskva for at forbedre deres russiske sprogkundskaber. De fik meget ud af deres deltagelse i hjælpearbejdet. Der kommer en ny volontør til Moskva i slutningen af januar 2006, Tabita Bowers, som skal hjælpe Connie Meyer og IWC..

Østjysk gruppe
Den østjyske gruppe, som er en del af Paulus-Samfundets netværk ude i landet, arbejder ihærdigt videre. Gruppen er ikke stor, men gør et stort arbejde. Bl.a. arrangerede de et egnsmøde i Ålborg i Budolfi sogns menighedslokaler ultimo oktober. På trods af et stort forarbejde var deltagelsen lille. Men det blev et godt møde, hvor man fik drøftet Paulus-Samfundets situation, og måske munder det ud i en Nordjyllands gruppe.

Nyhedsbreve og hjemmeside
I det forløbne år har vi udsendt 5 Nyhedsbreve. Benny Berg har overtaget layout, trykning foregår via Henning Nørhøj på Haslev Seminarium, og udsendelsen står s. Gunny for. Det er vores ansigt udadtil, så vi bruger en del kræfter på det lille blad og håber, at det opfylder sin opgave at oplyse om arbejdet både i Moskva og herhjemme. Vi modtager gerne indlæg og ideer fra vores medlemmer, så det kan blive endnu bedre.

Det gælder også vores hjemmeside, som redigeres af Kirsten Jansen. Det er mit indtryk, at den bruges godt, men også her har vi brug for vores medlemmer til at gøre opmærksom på den. På hjemmesiden orienteres om formål, vedtægter, projekter, netværk, foredrag etc. Så den er også et uundværligt redskab i vores oplysningsarbejde.

Endelig er der fremstillet en lille, enkel folder, som kan kopieres, og hvor de nødvendigste oplysninger står om personer, projekter, program. Den kan fås hos bestyrelsen.

Økonomi
Vores indtægter i form af gaver og bidrag har været noget svingende i 2005. Der har i perioder været lavvande i kassen til dækning af de løbende udgifter. Jeg har adskillige gange i Nyhedsbrevet måttet opfordre til hjælp til den slunkne kasse. Og det har hjulpet, så vi gik ud af året med skindet på næsen, ikke mindst takket være en stor donation, som hjalp os gennem de første seks måneder. Det takker vi af hjertet for, ligesom vi glæder os over at igen at have modtaget et stort bidrag fra Tips & Lotto (100.000 kr.) til ”mad, tøj, og medicin”. Der skal også rettes en tak til de to revisorer Lis Wegener og Trude Maria Petersen for deres store arbejde med at gennemgå regnskabet og de mange bilag.
Benny Berg er vores fundraiser, og han forsøger at finde nye muligheder for fundraising.
Et lille hjertesuk fra s. Gunny er, at adskillige glemmer at betale deres kontingent. Samtidig kan vi glæde os over flere medlemmer, og vi har pt. 250 betalende og så dem, der lige glemte at betale.
Vi synes fortsat, at dette arbejde gavner og gør en forskel. Vi vil gerne til sidst sige tak til vores trofaste medlemmer, tak for opbakning og forbøn i det forløbne år. Bliv ved med at hjælpe os med at hjælpe folk i nød i Moskva – bl.a. ved at fortælle andre om Paulus-Samfundet, så vi bliver flere om hjælpearbejdet.

***

Prædiken over Matt. 14,22-33
til 4. søndag efter Helligtrekonger
holdt i Mørkhøj kirke lørdag den 28. januar 2006
(professor, dr. Theol. Theodor Jørgensen)

Salmer: 34 – 23 – 655 (665)/ 720 – 662 – 24. GT-læsning: Es. 40,26-31.
NT-epistel: Rom. 4,18-22.

”Jakob, hvorfor siger du, Israel, hvorfor erklærer du: ”Min vej er skjult for Herren, Gud ænser ikke min ret”? Sådan spørger profeten Esajas folket Israel i den gammeltestamentlige læsning, vi hørte fra altret. Det var et retorisk spørgsmål fra Esajas’ side, for han kendte jo svaret. Fordrevet fra det forjættede land Kanaan, fra Judæa, ført i eksil til Babylon, var Israels folk forståelig nok kommet i tvivl, om Gud i det hele taget endnu så til sit udvalgte folk. Hvad med løfterne til fædrene? Hvad med Sinai pagt, hvor Gud lovede sit nærvær til Israel? Landflygtige i Babylon langt borte fra Zions hellige bjerg og fra templet, der nu var ødelagt, blandt folk, der dyrkede fremmede guder – havde Gud glemt dem, eller lå deres vej hen i mørke for Gud? Der var god grund til, at jøderne spurgte, som de gjorde.

Gud som fraværende, som fjern, som skjult, som døv og stum, sådan oplevede jøderne Gud dengang i Babylon. Sådan har generation efter generation kendt til tider, hvor de oplevede Gud tilsvarende. Og vi kan vel også synge en sang med om det. Da er der vintertider for troen. For at holde sig selv oppe er den gået i dvale, og ethvert håb er sat på lavt blus.

Profetens spørgsmål var et retorisk spørgsmål. Dem plejer man selv at svare på, og det gør Esajas også. Han fremmaner for jødernes og for vore øjne, som hører hans svar i dag, Gud som den mægtige skaber af himlen – ”Løft jeres øjne mod himlen, og se!” – og af den vide jord. Han udmaler Guds vældige kraft og mægtige styrke, Guds udholdenhed og indsigt, som ingen kan udforske. Og så vender profeten jødernes og vores blik fra dette vide udsyn mod det enkelte menneske, mod dem selv og mod os: ”Han giver den udmattede kraft, den kraftesløse giver han ny styrke. De, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes.”

Det er et fantastisk svar, men hvilken dækning havde Esajas for det? Modsagde ikke den virkelighed, han dengang talte ind i, hans svar? Og oplever vi ikke også gang på gang faser i vort liv, som modsiger dette svar? Er det ikke dækningsløse ord, når det kommer til stykket, hvor smukke og rige på trøst de end er? Svaret på disse indvendinger fra det anfægtede sind har Esajas allerede givet i sit første svar. Gud alene er dækning for det, Gud er og gør. ”De, der håber på Herren, får nye kræfter.” Om de får det, må de afvente, for et håb indfries ofte over tid. Men det er håbet på Herren, på Gud, der kan bære dem igennem ventetiden, ikke noget som helst andet.

Her vendes der op og ned på forholdet mellem tro og erfaring, sådan som vi plejer at se på det. Vi bygger gerne vores tro på Gud på egne livserfaringer, og da er det de positive erfaringer, vi tager frem, glæden ved hver dag, der skænkes os med den opgående sol, kærligheden, der opstår imellem os, helbredet, skønheden, det nyfødte barn, lagt i vores favn. Det er der også god mening i, hvis ikke det bliver ensidigt, sådan at forstå, at vi udelukkende slutter fra vore egne livserfaringer til Guds virkelighed, for så kan Gud for alvor blive borte for os, når de positive livserfaringer udebliver, når livet begynder at gøre ondt, skyggerne bliver lange og fremtiden synes at lukke sig for os. Da gælder det netop om i troen på Gud at tro med Gud imod, hvad du og jeg erfarer lige nu i vort liv. Det er at håbe på Gud og på Gud alene, på Guds førelse af dig og mig, og så leve vor hverdag med dens nødvendige planlægning og dens nødvendige beslutninger i tillid til, at Gud har en mening med os, som vi en dag også vil forstå.

Abraham var et eksempel på denne tro, sådan som vi hørte det i søndagens epistel. Han troede med håb imod håb, siger Paulus. Han havde håbet at få børn med sin kone Sara. Det havde Gud lovet ham. Men Saras moderliv var dødt, så der kom ingen børn. Og nu var Abraham hundrede år og Sara vel omtrent det samme. Så det håb om at få børn havde udlevet sig. Men Abraham håbede på Gud og lod sig ikke rokke i sin tro på Guds løfte, troede altså med håb imod håb, mod alle odds, mod alle realistiske forventninger. Og Gud opfyldte hans håb. En sådan eksklusiv tro og et sådant eksklusivt håb får livet til at ændre karakter og også de erfaringer, vi gør. De forbliver for en stor del at være de samme, men vi erfarer dem på en anden, en ny måde, i Guds perspektiv, og da ændrer de karakter.

Denne troens satsning på Gud alene er bestemt ikke let. Det er apostlen Peter et eksempel på i søndagens evangeliefortælling, som hører til de farverige i Det Nye Testamente. Hvad der sker i den, ser man for sit indre blik: Disciplene i båden, mange stadier fra land, trængt af bølgerne og i kamp med dem, for vinden var imod. Og det er nat. Så i den fjerde, den sidste nattevagt, ser disciplene Jesus komme hen til dem, gående på søen. Hvordan han bar sig ad med det, er ret beset ligegyldig. Lad de fantasiløse diskutere det. Afgørende er, at Jesus kom på trods af omstændighederne. Intet skulle hindre ham i at komme disciplene til undsætning. Men de blev skrækslagne og sagde: ”Det er et spøgelse.” De tvivlede på Jesu virkelighed. De gjorde ham til en skinvirkelig. Men så taler Jesus til dem: ”Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!” Den tiltale rummer en association, som Mattæus i hvert fald har haft i tankerne, da han nedskrev fortællingen. Det danske ’det er mig’ er en oversættelse af det græske EGO EIMI, som også kan oversættes ’jeg er’. Associationen er til 2. Mosebog 3.kapitel, til fortællingen om dengang, da Moses mødte Gud i den brændende tornebusk ude i ørkenen og af Gud blev sendt til israelitterne for at føre dem ud af Ægypten til det forjættede land Kanaan. Da bad Moses Gud om hans navn for at kunne legitimere sin sendelse overfor israelitterne. Men Gud ville ikke give sit navn. Gud sagde: ”Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.” Jesus benytter sig af Guds selvbetegnelse i, hvad han siger til disciplene. Hans tilsagn er som de forjættelsesord fra Gud, som vi kender dem fra de gammeltestamentlige profeter. Men Peter magtede ikke at tro Jesus på hans ord. Han krævede yderligere legitimation: ”Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.”

Jesus sagde: ”Kom!” Og Peter vovede at træde ud af båden, sætte fødderne på vandet og gå hen imod Jesus. Og det kunne han, så længe han havde blikket alene rettet mod Jesus. Men i samme øjeblik han lod sit blik slippe Jesus og han så den stærke storm, overvældede angsten ham, og han begyndte at synke. Men Jesus greb fat i ham og sagde: ”Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?” Og begge steg de op i båden, og stormen lagde sig.

Det er nok en af de mest afholdte fortællinger i Det Nye Testamente. Det ses ikke mindst af, at vi ofte finder den gengivet som et motiv på et alterbillede: Den synkende Peter og Jesus med hånden, der rækker ud efter Peter. Og det er soleklart, hvorfor den er afholdt. For vi kan spejle os i den. Livet går os imod, problemerne tårner sig op og bliver uoverskuelige, vi ser ingen vej frem og tør derfor heller ikke gå fremad. Troen står på lavt blus, håbet ligeså. Vi bladrer muligvis i Det Nye Testamente eller i salmebogen for at finde vej og hører pludselig dette guddommelige ”Kom!” ”Stå op! Sæt den ene fod foran den anden, gå!” ”Hvorhen?” spørger vi. ”Til mig!” er svaret. ”Hvor er vejen?” spørger vi. ”Den finder du ved at gå!” er svaret. Her kaldes på den eksklusive tro hos os, på den tro, der tør sige: ”På Gud alene jeg sætter al min lid.” Og vi indlader os på den tro. Vi tør sige ”På dit ord!” og gå de første skridt. Men så overdøver problemerne i deres uoverskuelighed dette guddommelige ”Kom!” og vi synker. Ofte erfarer vi så den guddommelige hånd, der griber os, troen overvinder anfægtelserne, men lige så ofte kan der godt gå lang tid, inden den erfaring indfinder sig: ”Trange tider langsomt skrider, langsomt skrider, det har den art.” Da gælder det om at turde vente, - og se, i denne venten kan vi opleve, at den eksklusive tro vågner af sin vinterdvale.

Da Jesus sammen med Peter kom op i båden og stormen lagde sig, kastede disciplene sig ned for Jesus og sagde: ”Sandelig, du er Guds søn.” Nuvel, de havde fået syn for sagn.

Men den samme bekendelse var der en anden, der kom med, en romersk officer, og da var situationen en helt anden. Det var på Golgata. Officeren havde taget opstilling lige overfor det kors, hvorpå Jesus hang. Da officeren så Jesus udånde med et højt skrig, sagde han: ”Sandelig, den mand var Guds søn.” Vi ved ikke, hvad der fik denne romerske officer til at komme med den bekendelse i det øjeblik, men det er for mig at se det stærkest tænkelige udtryk for den eksklusive tro. For på Jesu kors er guddommeligheden ribbet for alt, hvad vi ellers tillægger den. Guds almagt åbenbarede sig i afmagt! Gud skjulte sig i sin søns skikkelse i lidelsen og i dødens mørke. Her lyder det guddommelige ”Kom!” fra et kors, der står i mørke. Så kan vi ikke komme længere ud, ikke længere ned i vort eget mørke uden også dér at blive mødt af det guddommelige ”Kom!”. For der er Kristus, der er Gud også.
Amen!

Lad os være stille for Gud.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen!

Hjælp til Rusland